Lovpligtig information til Aprillotteriet 2024
Du kan spille med i Aprillotteriet 2024 i perioden 22. april – 27. maj 2024 efter bevilling af 16. februar 2024 fra Spillemyndigheden.
Tilladelsen er gældende i hele landet. Sidste frist for indbetaling i netbank eller bank er 27. maj 2024. Overførslen skal være bogført på din konto senest 28. maj 2024. For sene eller fejlbehæftede indbetalinger, overførsler på under 50 kr. eller beløb, der er større end den maksimale købsværdi af samtlige lodder på girokortet, bliver betragtet som en gave til kræftsagen. Der er fremstillet 9.200.000 lodder. I Aprillotteriet 2024 modtager spillere, der betaler via Betalingsservice, 50 % flere lodder. Medlemmer af Kræftens Bekæmpelse, der spiller med i Aprillotteriet 2024 og betaler via Betalingsservice, modtager 100% flere lodder. Øvrige spillere får ingen ekstra lodder. Notaren trækker lod 6. juni 2024 og kun blandt de solgte lodder. Regnskab kan du se på www.cancer.dk/regnskab fra 12. juni 2024.
Ønsker du flere lodder eller et eksemplar af trækningslisten, kan du ringe til os på telefon 35 25 75 40. Kræftens Bekæmpelse giver direkte besked til vinderne, men du kan selv tjekke, om du har vundet på www.cancer.dk/tjek fra 10. juni 2024. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse.
Gevinster udbetales af Kræftens Bekæmpelse. De er skattefrie for vinderne. Kræftens Bekæmpelse betaler gevinstafgiften. Gevinster til og med 50.000 kr. udbetales via NemKonto. Indløsningsfristen er 1 år efter offentliggørelse af vindernumrene.
Dine data er vigtige for Kræftens Bekæmpelse, og derfor passer vi godt på dem. Læs mere her
Vinderen af bilen får den leveret i Danmark efter danske regler. Er vinderen bosiddende uden for Danmark, er evt. yderligere afgifter og fragt på egen regning. Vinderen kan naturligvis vælge kontanter i stedet for bilen. Det er en hvid Renault Megane Electric i udstyrsvarianten Techno, man kan vinde. Der kan være monteret yderligere ekstraudstyr på den vundne bil.
Vil du lade håbet spire?
Håbet om et liv uden kræft. Håbet om fantastiske gevinster: En Renault Megane Electric til 299.990 kr. eller en fantastisk million. Jo mere støtte, vi får, desto større bliver håbet om et liv uden kræft. Tak.
Skal den være din?